onsdag den 20. juli 2011

Vrede. Hvor fanden er du!?

Jeg kan lige så godt sige. Jeg kommer til at bande ad røven til på den her blog. Men hvorfor det? Spørger du måske.

Jo, jeg er i virkeligheden en pæn pige. En alt for pæn pige. Det er ikke, fordi jeg har specielt lyst til at være det. Sådan er det bare. Sådan er jeg opdraget. Og sådan ser jeg også lidt ud. Måske skulle jeg få mig en mohawk i stedet for at forsøge at få langt hår!?

Men jeg er sød, venlig, imødekommende og behagelig og bliver aldrig vred (i hvert fald ikke foran andre), hvilket betyder at de fleste mennesker enten udnytter det eller synes jeg er røvkedelig. Især mænd begynder at ...zzZZz... efter et stykke tid.

Mega fuckin' irriterende! For det er jeg ikke. Eller det synes jeg i hvert fald ikke, at jeg er. Eller er jeg? (minor identitetskrise her)

Jeg vil i hvert fald prøve at fremdyrke lidt vrede og karakter på denne blog. Måske tør jeg tage det med ud i virkeligheden en dag.

Mohawk!? Hmmm...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar