onsdag den 20. juli 2011

Sociale medier og parallelle liv

Jeg har nu oprettet en Facebookside til min blog for at genere flere læsere her til. Men hvordan fuck får jeg folk til at finde Facebooksiden (udover linket her fra)? No readers in sight. Det kan muligvis være fordi, bloggen kun har eksisteret i ca. 2,5 time?

En tilhørende twitter-profil så!? Nope samme problem. Jeg dropper det og satser alle mine penge (hvilket vil sige minus 3.547 kr. pt.) på mund-til-mund metoden.

Ja, det er rigtigt. Det er nemlig den, hvor jeg går rundt og giver folk førstehjælp og stikker dem en lap med blog-adressen på. Det er fremtiden. Det har jeg læst på Institut for Fremtidsforsknings hjemmeside.

Først var der Myspace, så Facebook og siden en anden og mere 'pæn' blog, som passer til mit pæn pige image, og syntes egentlig at det var fint.

Men alle de der fora (ja, det hedder forum i flertal) som popper op i tide og utide... Skal man partout være med på dem alle? Kan man det og samtidig have et liv IRL? Eller skal man droppe der der lorte-leverpostejs-liv, hvor Mr. Blue Eyes alligevel er en super egoist, som ikke fatter, at han er i gang med at smide guld til grisene, og så kun leve sit liv online?

Og det er først fornyelig gået op for mig, at det er det man kalder web 2.0. Hvor fanden skulle jeg også vide det fra, når jeg nu som den eneste i verden ikke også har en profil på Kommunikationsforum. Shiiete, jeg skal igang med at oprette nogle profiler.

Jeg oprettede en twitterprofil for nogle uger siden. Tænkte at nu skulle jeg være med der, hvor det sker (har indtil videre 2 followers. crap.). Og opdagede, at kæresten var forholdsvis aktiv på twitter og desuden også på et eller andet chatsite.

Et parallelt liv? Mærker et stik af misundelse (lidt jalousi også?) for jeg har ikke en bunke interessante online venner, som jeg har megasjove samtaler med hele dagen. Jeg indser nu, at det kan blive svært at leve mit liv online. (note: skaf online venner til hverdagschat)

Ps. Er møgsur på Google og deres Google+, hvor man ikke kan få lov at oprette profil. Måske er det bare mig der ikke kan få lov!? Ikke interessant eller bitter nok. Må øve mig. Nyt blogindlæg coming up soon.

Vrede. Hvor fanden er du!?

Jeg kan lige så godt sige. Jeg kommer til at bande ad røven til på den her blog. Men hvorfor det? Spørger du måske.

Jo, jeg er i virkeligheden en pæn pige. En alt for pæn pige. Det er ikke, fordi jeg har specielt lyst til at være det. Sådan er det bare. Sådan er jeg opdraget. Og sådan ser jeg også lidt ud. Måske skulle jeg få mig en mohawk i stedet for at forsøge at få langt hår!?

Men jeg er sød, venlig, imødekommende og behagelig og bliver aldrig vred (i hvert fald ikke foran andre), hvilket betyder at de fleste mennesker enten udnytter det eller synes jeg er røvkedelig. Især mænd begynder at ...zzZZz... efter et stykke tid.

Mega fuckin' irriterende! For det er jeg ikke. Eller det synes jeg i hvert fald ikke, at jeg er. Eller er jeg? (minor identitetskrise her)

Jeg vil i hvert fald prøve at fremdyrke lidt vrede og karakter på denne blog. Måske tør jeg tage det med ud i virkeligheden en dag.

Mohawk!? Hmmm...

Hvorfor Penelope C?

Fordi hun er så motherf#€&%# sej! Ingen diskussion.

Penelope Cruz har det vildeste talent, er curvy og gudesmuk og sige 'fuck dig' til alle verdens mænd, og de vil stadig forgude hende. Jävla! Hvor ville jeg give alt for at få hendes manke. Mit hår er tyndt, kort og har en ubestemmelig rød-brun-grålig farve. Ingen krøller. Heller ikke rigtig glat men det er sådan lidt fuzzy på den ufede måde.

Tilbage til Cruz. Jeg har kaldt min blog 'Wannabe Penelope", fordi jeg bare gerne vil være hende. Have hendes liv, hendes mand og hendes barn. Nej, jeg er ikke stalker, men røvkeder mig og synes, at mit liv godt snart kunne skifte retning ud af en lidt mere glamourøs kurs.

Og så har jeg tænkt mig at skulle bruge den her blog til at sparke røv. Primært min egen men lejlighedsvis også andres.